Beboerundersøgelse

LEJERINFORMATION

Kvinde der besvarer et spørgeskema på sin mobiltelefon

Hjælp os med at blive bedre – deltag i vores beboerundersøgelse

Tirsdag den 9. juni sender vi en beboerundersøgelse til alle beboere i Silkeborg Boligselskab. Vi vil gerne høre, hvad du synes om at bo hos os – hvad fungerer godt, og hvor kan vi blive bedre?

Undersøgelsen giver os værdifuld viden om, hvordan du oplever din bolig, dit boligområde og den service, vi tilbyder. Dine svar hjælper os med at udvikle og forbedre det, der betyder mest for beboerne.

Du får spørgeskemaet tilsendt på mail, så husk at holde øje med din indbakke.

Hvad spørger vi om?

Vi spørger blandt andet om din tilfredshed med:

  • at bo i Silkeborg Boligselskab
  • din bolig, herunder stand, lydforhold, husleje, indeklima, udearealer og indretning
  • pleje og vedligeholdelse af udearealerne
  • den information, du modtager fra os
  • beboerdemokratiet
  • afdelingsbestyrelsens arbejde

Anonyme svar

Vi samarbejder med BetterBo, som er specialister i tilfredshedsundersøgelser i boligorganisationer. BetterBo står for udsendelse af spørgeskemaet og indsamling af svar.

Alle besvarelser behandles anonymt. Det betyder, at ingen kan se, hvad du som enkeltperson har svaret.

Vi deltager samtidig i et landsdækkende samarbejde med andre boligorganisationer. Det giver os mulighed for at sammenligne vores resultater med lignende boligorganisationer og lære af de bedste erfaringer.

Deltag og vær med i lodtrækningen

Det er frivilligt at deltage, men vi håber, at du vil være med. Jo flere svar vi får, jo bedre kan vi udvikle vores boliger, boligområder og den service, vi tilbyder.

Som tak for hjælpen deltager alle besvarelser i lodtrækningen om 2 iPads.

Silkeborg Boligselskab grafik med huse og en mand