Helle

BEBOEREN I FOKUS

I denne udgave af Beboeren i fokus har vi været på besøg hos Helle, som bor på Ægirsvej, hvor hun til maj kan fejre 11 år i sin bolig.

Helle er autist – en diagnose hun taler åbent og ærligt om, selvom den først blev stillet, da hun var omkring 30 år.

Helle havde ikke en dårlig opvækst og gik både i folkeskole og på efterskole som så mange andre. Men under overfladen var der udfordringer, som ikke blev forstået.

“Mine forældre fik ofte at vide, at de var overbeskyttende,” fortæller Helle. “Men i virkeligheden handlede det om, at jeg havde det svært.”

Hun beskriver selv, hvordan hun i mange år levede et “maskeret liv”, hvor hun forsøgte at passe ind.
“Jeg tog en maske på og gemte mig lidt, når jeg følte, at jeg ikke helt passede ind i verden.”

Arbejdslivet blev præget af mange skiftende vikarjobs, hvor de sociale rammer ofte var svære at navigere i. Det førte til, at jobcentret indstillede hende til en udredning.

Der var oprindeligt lagt op til et længere ressourceforløb, men efter tre år blev Helle tilkendt førtidspension.
“Det var en glædens dag,” fortæller hun.

Vejen dertil havde dog været hård, og på et tidspunkt måtte Helle flytte hjem til sine forældre igen for at få ro og støtte.

En vigtig del af Helles udvikling har været den støtte, hun og hendes familie har fået udefra.

“Bostøtten hjalp os med at få rollerne på plads,” fortæller hun. “Så mine forældre igen kunne være mine forældre – og ikke alt muligt andet.”

I dag betyder det meget for Helle, at det er bostøtten, der hjælper og skubber på i hverdagen.
“Det har gjort vores forhold endnu bedre.”

Samtidig er hendes far stadig en vigtig støtte – især når ideer skal føres ud i livet.

For Helle er kreativitet en stor del af hverdagen. Hendes hjem er fyldt med farver, former og projekter, og selv under besøget er hun i gang med at lave påskepynt.

Der er pyntet op med perler, æg og figurer – og der er både sans for detaljen og plads til humor.

“Jeg elsker at være kreativ – det giver ro og glæde,” fortæller hun.

Især julen er noget helt særligt. Sammen med sin far har Helle gennem tiden lavet juleudsmykning til flere af husene i området.

Det er blevet en tradition, som både naboer og folk udefra kigger forbi for at opleve.

“Det er hyggeligt, og jeg tager altid beboerne med på råd, når der skal pyntes,” fortæller hun.

Arbejdet med udsmykningen har også haft en anden vigtig betydning.

“Før sad jeg meget alene i min ‘hule’, som jeg kalder det,” siger Helle.
“I dag går jeg ud og taler med dem, der kommer forbi.”

Hun bærer ofte et skilt, hvor der står, at hun har autisme.

“Jeg er ikke flov over min diagnose. Jeg er ikke syg – det er bare sådan, jeg er.”

Helle lægger ikke skjul på, at det stadig kan tage tid at føle sig tryg i nye situationer.

“Jeg var faktisk ikke sikker på, om jeg ville sige ja til det her interview,” siger hun med et smil.
“Men så foreslog vicevært Anders det – og så tænkte jeg, at jeg godt ville prøve.”

Og det er vi glade for, hun gjorde.