BEBOEREN I FOKUS
I denne udgave af “Beboeren i fokus” har vi været på besøg hos Helle Munch, som bor i afdeling 62 i Sejs. Her har hun haft adresse siden 2006, hvor hun flyttede ind i en rummelig fireværelses bolig sammen med sine børn.
Da børnene havde forladt reden, blev det helt naturligt at søge en mindre lejlighed i samme afdeling. “Det var dejligt at kunne blive i det samme miljø – og samtidig få en besparelse på huslejen,” fortæller Helle.
Helle arbejdede i mange år som direktionssekretær, men efter forskellige helbredsmæssige udfordringer blev hun til sidst førtidspensioneret.
“Det var en turbulent tid,” fortæller hun ærligt.
Helle havde malet længe før førtidspensionen, men nu fik hun endelig tid til at fordybe sig i sin kreative side.
Interessen for at male begyndte som en form for terapi. Et sted med ro, fordybelse og mulighed for at være sig selv.
“Det gav mig et frirum,” siger Helle. “Det blev hurtigt noget, jeg virkelig brændte for.”
En periode blev penslerne dog lagt lidt til side, da hendes barnebarn flyttede ind hos hende.
“Det var helt fint – det betød meget for mig at kunne være der for hende,” siger Helle med et smil.
I dag er der igen mere tid til kreativiteten, og Helle har fundet et fællesskab, der betyder meget for hende. Sammen med en gruppe “fantastiske kvinder”, som hun kalder dem, deler hun et atelier – “vores værksted”.
“Der er plads og højt til loftet,” fortæller hun. “Vi holder åbent hus, tager på inspirationsture og udstillinger. Vi lærer af hinanden, giver feedback og støtter hinanden. Det er meget givende – og det er venskaber, der betyder noget.”
Helle maler primært abstrakte billeder og er i øjeblikket optaget af kvindekroppe og ansigter.
“Det har ligget i mine tanker længe, men først nu føler jeg, at jeg kan udtrykke det på lærredet,” siger hun.
Helles kunst er stærkt følelsesstyret og eksperimenterende. Hun arbejder primært med akrylmaling, men bruger blandt andet også akryllink, spraymaling, oliekridt og kul.
“Det er spændende at få det hele til at fungere sammen.”
På billedet herunder ses det værk, hun arbejder på netop nu.
“Det er ikke færdigt – og måske bliver det aldrig færdigt,” griner hun. “Det er fordelen ved at male. Kan man ikke lide resultatet, kan man bare male over og starte forfra. Det skal være en leg.”
Et af de billeder, der har betydet mest for hende, var en engel, hun malede for nogle år siden. Den var egentlig ikke til salg. Men en kursist fra hendes uddannelse som massageterapeut faldt pladask for den – og englen fik derfor et nyt hjem.
Helle tager tingene, som de kommer.
“Hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke,” siger hun. “Men jeg håber, der bliver mere tid til udstillinger – og til at udvikle mig som kunstner. Det glæder jeg mig til.”