Michael Nielsen
BEBOEREN I FOKUS
31 år i samme hjem og en ny måde at leve livet på
I denne udgave af Beboeren i fokus har vi været på besøg hos Michael Nielsen, som til sommer har boet i afdeling 24 i Sejs i hele 31 år.
Da Michael fyldte 25 år, mente hans mor, at det var tid til at flytte hjemmefra. Hun havde allerede meldt ham ind i Silkeborg Boligselskab, og han var heldig at få tilbudt en lille étværelses lejlighed.
“Den passede perfekt – både i størrelse og pris – og jeg har boet her lige siden,” fortæller Michael.
Et langt arbejdsliv – og et brat stop
Michael har haft et langt og varieret arbejdsliv. Han arbejdede blandt andet hos Neckelmann – en fibertekstureringsfabrik på Kejlstrupvej, som dengang var kommunens største arbejdsplads med omkring 850 ansatte.
“Det var en god arbejdsplads,” fortæller han, “men produktionen blev flyttet til udlandet.”
Efterfølgende blev det til et år hos Citron som klargøringsmand og hele 11 år hos Sanistål, indtil staten opkøbte området for at gøre plads til motorvejen.
Et liv, der ændrede sig på et øjeblik
Tre måneder efter Sanistål lukkede, blev Michael ramt af en hjerneblødning. Han var 42 år.
“Mit liv tog en 180 graders drejning,” siger han stille.
Før hjerneblødningen var Michael meget social og holdt af at være sammen med mange mennesker.
“Jeg var også lidt af et rodehoved,” siger han med et smil.
Efterfølgende ændrede alt sig. Han kunne ikke overskue samvær med andre, der måtte ikke være mange lyde – og slet ikke rod.
“Jeg sad derhjemme og kiggede på tomme vægge. Så havde jeg det bedst.”
Hjælp, tålmodighed og små skridt
Men det var ikke et liv, og heldigvis fik Michael tilknyttet en hjemmevejleder, som hjalp ham med at komme ud blandt andre mennesker og arbejde med senfølgerne.
“I fem år fik jeg hjælp, og det er jeg evigt taknemmelig for. Det var en lang og sej kamp, og jeg har stadig dage, der er svære.”
Michaels hverdag er i dag nøje struktureret.
“Jeg har cirka fire timer, hvor jeg kan lave noget – og så har jeg brug for to til tre timers søvn.”
Lego som redning og passion
Det var også en vejleder, der foreslog, at Michael skulle finde noget at udfordre sin hjerne med.
“Jeg kan huske det tydeligt,” fortæller han. “Vi stod i et supermarked ved en hylde med Lego, og hun sagde: ‘Kunne det ikke være en idé at prøve?’”
Det blev startskuddet. Michael har stadig den første Lego-bil, han byggede. I dag er Lego hans store lidenskab.
Det kræver både koncentration og fingerfærdighed at samle de store byggerier – og som førtidspensionist er der mange timer, der skal fyldes med indhold.
Gennem årene er det blevet til mange imponerende byggerier. Midt i stuen står et Eiffeltårn med 10.001 klodser, som har fået æresplads på gulvet.
Et hjem fyldt med passion – men også system
Hvor man end kigger, er der Lego og fjernstyrede biler. Alligevel ønsker Michael ikke at flytte til en større bolig.
“Så ville der bare være mere plads, der skulle fyldes ud,” siger han.
Han har en klar regel: Skal der komme noget nyt ind, skal noget andet ud. Lego sælger han ikke – men giver det videre til venner og familie.
En stor fjernstyret bil fik hans svoger, så de sammen kan køre ture i skoven.
Efter skovture følger rengøring og eventuel reparation af elektronik. Lejligheden er imponerende ren, og Michael viser stolt sit rengøringssæt frem – bestående af små pensler og en mini-håndstøvsuger.
At acceptere et nyt liv
“Det er ret vildt at tænke på, at jeg engang ikke kunne overskue mere end få møbler – og i dag bor jeg i en lejlighed fyldt fra gulv til loft,” siger Michael.
“Det er en kæmpe udfordring, men en jeg ikke ville være foruden.”
At acceptere, at han ikke længere kunne arbejde, var svært.
“Det tog mig tid at forstå, at der var en grund til, at jeg blev førtidspensionist. Det var jo ikke for sjov.”
I dag har Michael fundet en ny måde at leve livet på – med struktur, tålmodighed og en passion, der både udfordrer hjernen og giver mening i hverdagen.
