Peter - betjent

BEBOEREN I FOKUS

Betjent, globetrotter og sherif i verdens nordligste by

I denne udgave af Beboeren i fokus har vi sat Peter, 68 år, stævne i seniorbofællesskabet Grønneparken. Her bor han i dag – men hans livshistorie rækker langt ud over Silkeborg og omegn. For gennem mange år som politibetjent har Peter oplevet lidt af hvert, både herhjemme og rundt omkring i verden.

Peter stammer oprindeligt fra Vendsyssel-egnen ved Blokhus, men som ung mand med lyst til fart og spænding tog han i 1979 til København for at uddanne sig som betjent.

“Det var en vild tid,” fortæller Peter. “Rockerkrige og besættelser fyldte meget i gadebilledet.”

Han kunne egentlig godt have forestillet sig at blive i hovedstaden, men som han selv siger med et smil:
“Der er nok noget i en jyde, der trækker én hjem igen.”

Fra storby til landsby

Kontrasten var derfor til at tage og føle på, da Peter pludselig landede i Serup mellem Kjellerup og Silkeborg.

“Det var faktisk lidt en fejl,” fortæller han. “Jeg søgte en stilling i Silkeborg i den tro, at jeg nok ikke ville få den – alle vil jo gerne til Silkeborg. Men det fik jeg så.”

Selvom tempoet var lidt anderledes end i København, fandt Peter sig hurtigt til rette.

“Jeg kan godt lide, når der sker noget. Og det gør der også her – bare på en lidt anden måde.”

Gennem sin karriere prøvede han mange forskellige funktioner, men vendte altid tilbage til patruljevognen.

“Der ved man aldrig, hvad dagen bringer – og det syntes jeg var fedt.”

Ud i verden

Noget af det, Peter nok er mest kendt for, er sine mange udstationeringer i udlandet.

En af de første ture gik til Kosovo, hvor han blev udlånt til FN.

“Der var faktisk ikke noget rigtigt politi i landet på det tidspunkt, så vores opgave var både at løse opgaver og være med til at uddanne lokale betjente.”

Peter var i Kosovo i et år og arbejdede sammen med omkring 2.200 politifolk fra hele verden.

“Vi havde altid en elev og en tolk med. Det var virkelig spændende – og befolkningen var meget taknemmelige for den hjælp, vi kunne give.”

Han har stadig kontakt til nogle fra landet og har også besøgt Kosovo siden.

“Der er sket en kæmpe udvikling. Dengang var der affald og ødelæggelser mange steder – i dag er det et flot land.”

En helt anden virkelighed

I 2009 blev Peter udsendt til Helmand i Afghanistan.

“Det var noget helt andet – og med livet som indsats,” siger han alvorligt.

Mange mennesker mistede livet under missionen, og mange kom hjem med ar på både krop og sjæl.

“Det var en meget svær opgave, og efter min mening skulle vi aldrig have været der.”

Midt i flygtningestrømmen

I 2016 gik turen til Grækenland, hvor Peter sammen med en gruppe danske politifolk hjalp grænsepolitiet under flygtningekrisen.

“Der var vi en snes danskere, der hjalp med at registrere flygtningene, da strømmen var på sit højeste.”

Sherif i verdens nordligste by

Peter har også været fem gange i Grønland, og netop Grønland har en helt særlig plads i hans hjerte.

“Man ved jo godt, at vendelboer ikke praler,” siger han med et grin. “Medmindre der altså er noget at prale af.”

Han afsluttede nemlig sin politikarriere som “sherif” i Qaanaaq – verdens nordligste by.

“Det er da ret fedt,” siger han med et glimt i øjet.

Længslen efter Grønland

Efter at være gået på pension begyndte Peter at mærke en uro.

“Jeg havde svært ved at sove. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad det var – men det var simpelthen længslen efter Grønland.”

Derfor kontaktede han Topas Rejser i Ry, og pludselig stod han med et job som hotelvært i Sydgrønland.

“Det var en helt anden boldgade,” fortæller han.

Sommeren blev tilbragt i Igaliku, stedet hvor Erik den Røde i sin tid slog sig ned.

“Der kom gæster fra hele verden, og det var en helt fantastisk sommer.”

Og som Peter selv siger med et smil:

“Men det er vist en historie til en anden gang.”