Silkeborg

Silkeborg

I Bryrup opfører vi 10 nye rækkehuse.

 

Er du på udkig efter et moderne, nybygget rækkehus – ideelt til den unge familie, enlige eller det ældre par? Vi tilbyder 10 attraktive leje-rækkehuse i naturskønne Bryrup. Boligerne er på 95 - 105 m2 og har op til 4 værelser. Inklusive i huslejen får du adgang til vedligeholdelsesfrie, grønne fællesarealer og gode parkeringsforhold lige ved boligen.

Bryrup – en hyggelig og aktiv stationsby

Bryrup befinder sig mellem Silkeborg og Nørre Snede og har 1.570 indbyggere.  

Den hyggelige by var oprindeligt én af stationsbyerne på den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbanestrækning, som blev kaldt Danmarks Smukkeste på grund af den imponerende natur, som den kørte gennem. En lille del af den gamle jernbane består stadig og kører i dag som veteranjernbane fra Bryrup til Vrads – en strækning på 5 kilometer.

Naturstien Silkeborg-Horsens løber gennem Bryrup og det særprægede landskab med søer og hede, hvis store dale blev dannet af smeltevandet i istiden.

Tilflyttere lægger vægt på det trygge nærmiljø samt de gode, lokale pasningsmuligheder, skolen, fritidsaktiviteter samt indkøbsmuligheder. Hvis du vil vide mere om, hvad Bryrup har at byde på, kan du klikke her

Vil du vide mere?

Du kan opleve boligerne i Bryrup, når vi afholder Åbent hus-arrangement i efteråret 2022. Ønsker du at høre mere om boligerne? Kontakt os på tlf. 8682 5144.

Vi forventer, at boligerne er klar til indflytning sidst på året.